Fodmassage - RTN Terapi & hudpleje

 
OM OS
VORE PRODUKTER
PRISER
KONTAKT
GALLERI
       
 

Vil du styrke dit kredsløb, lindre smerter eller bekæmpe stress?

Prøv vores fodmassage zoneterapi!

I Asien kendte man til denne behandlingsform allerede for 5.000 år siden. I dag har man igen fået øjnene op for de helbredende kræfter, der ligger i zoneterapien.

At løbe barfodet i det varme sand på stranden om sommeren… Hvis man har prøvet det, kender man den salige fornemmelse, når de små sandkorn kommer ind mellem tæerne og masserer fodsålerne. En sand fryd for fødderne, der jo det meste af tiden er pakket ind og må klare sig selv i tætsiddende fodtøj.

Men de færreste tænker over, at de på denne helt enkle måde gør noget godt - ikke kun for fødderne, men for hele deres velbefindende. For det at gå på bare fødder har indflydelse på bestemte re¬flekszoner - små områder, som er forbundet med andre kropsdele i organismen.

Det er dog ikke kun fødderne, der er udstyret med reflekszoner - det er hænderne også. Det beviste den amerikanske læge dr. William H. Fitzgerald allerede i 1917 med bogen ”Zoneterapi”. Han fandt ud af, at han ved lette tryk på bestemte områder på fingrene kunne lette smerter i andre kropsdele.

Men hvad er nu egentlig reflekszoner? Det handler om bestemte punkter på vores hænder og fødder, som har, hvad man kunne kalde en ”varm linje” til kroppens organer via energistrømme (meridianer). Hvis denne energistrøm kan flyde uhindret gennem kroppens kanaler, er man et sundt og raskt menneske. Men så snart den forhindres af spændinger eller ophobninger, bliver organismen syg.

Det er lige præcis der, zoneterapien kan gribe ind. Gennem let massage eller let tryk kan vores dygtige behandler løsne disse blokeringer og igen bringe harmoni i hele organismen. Det vil sige, at man f.eks. målrettet er i stand til at stimulere eller berolige de enkelte organer, lindre sygdomme og betændelsestilstande, beskytte mod allergi og endog normalisere funktionsforstyrrelser i organerne.

 
Nyheder


Nyhedsarkiv
RTN Terapi & hudpleje   ///   Søndergade 30   ///   7600 Struer   ///   Email:info@rtn-struer.dk